
Er dit barn født mellem 2012 og 2014? Så har vi den helt rigtige sportsudfordring til ham eller hende: Olympisk fægtning.
Vi opretter i begyndelsen af 2. halvår 2023 et hold udelukkende for nye fægtebørn, der begynder i klubben samtidig og udvikler sig sammen. Tilmeldingen gælder for tre måneder, hvorefter barnet, forældrene og vi i klubben sammen tager stilling til, om der er basis for at fortsætte på et af klubbens faste børnehold.
Holdet, der maksimalt får 12 deltagere, er forbeholdt børn født mellem 2012 og 2014.
Normalt koster det for børn 180 kr. pr. måned (inkl. leje af udstyr) at være medlem af klubben, men deltagerne på det nye børnehold får en specialpris på 400 kr. for de tre måneder.
Det nye børnehold fægter tirsdage kl. 1700-1830. Blandt holdets instruktører er italienske Leonardo De Stefani (23), der er ud af en fægtefamilie og har fægtet siden han var fem-seks år gammel. Han har de senere år været instruktør for børn og unge i en fægteklub i Venedig, inden han i foråret 2023 kom til Aalborg Fægteklub.
Tilmelding lige her: