12 ugers fægtekursus for seniorer

Aalborg Fægteklub tilbyder et 12 ugers kursus, hvor vores argentiske fægtemester Felipe Saucedo lærer dig at fægte.

Kurset er for alle seniorer (i denne sammenhæng fra 55+). Det finder sted hver onsdag fra 2. september 2020 – i Frejahallen i Aalborg Vestby. Og hver gang er det fra kl. 11 til 12.30.

De 12 ugers kursus koster 300 kr. – det er 25 kr. pr. gang. Du kommer med på holdet ved at melde dig til herunder og samtidig betale på MobilePay 51274 – husk at skrive “Senior” i kommentarfeltet.

HUSK: Du er først tilmeldt, når du betaler 300 kr. til MobilePay 51274 (Aalborg Fægteklub).

Når du betaler, bli’r du straks medlem af Aalborg Fægteklub frem til det tidspunkt, hvor kurset stopper – derefter er du meget velkommen til at fortsætte i klubben, hvis du har lyst til mere fægtning.

Du låner alt fægteudstyr af klubben – du skal bare huske indendørs sportssko, lange træningsbukser og T-shirt.

Når de 12 ugers kursus er slut, vil Aalborg Fægteklub gerne oprette et permanent hold eller en afdeling specielt for seniorer, så du kan fortsætte med at fægte hos os hver uge.


Seniorfægtning i Aalborg støttes af Dansk Fægte-Forbund, DIF og DGI’s foreningspulje, Bevæg dig for livet, SIFA/TV Bingo Puljen, Aalborg Kommune, Chr. IV’s Laugs Fond og Jutlander Fonden Himmerland