|
Velkommen til Aalborg fægteklub
Fægtning:
Det er GOD motion. Der er action! Det er sjovt...
Fægtning er en fantastisk sport, som giver god kondition og god motorik! Du vil få kroppen rørt og pulsen op - det er meget hårdere end man tror!
Der er plads til alle, hvis du har lyst til bare at dyrke fægtning på motionsniveau eller har lyst til at komme ud til konkurrencer. Fægtning er en forholdsvis lille sport i Danmark, så der er gode muligheder for hurtigt rykke op på den nationale rangstige, hvis du har den ambition!
Mange forestiller sig fægtning som noget historisk, lidt støvet og meget nørdet; men det er ikke sådan. Fægtning har en kæmpe historie, men det tænker man jo ikke over i hverdagen. Der er meget mere sved, end der er støv. Og det er niche, fordi der ikke er mange udøvere.
Konkurrencefægtning forudsætter en god basiskondition og styrke. Dertil en teknik, som indlæres og vedligeholdes gennem undervisning. Teknikken skal bruges i kampene, som giver dig mulighed for at brænde alt af på 3 x 3 minutter. Hvis du bliver fanget af det spil, der er mellem to fægtere, som gensidigt forsøger at læse hinanden og snyde modstanderen mest muligt, har du fuld koncentration medens det står på, og du vil være rigtig træt bagefter. Også selvom du måske ikke har fægtet mange kampe.
Aalborg Fægteklub er en meget lille fægteklub, så vi hjælpes ad bedst muligt for at få det til at fungere. Vi vil meget gerne vokse i medlemsantal, og det vil også give bedre vilkår for fægtningen. Så kom og prøv.
Vi slutter sæsonen den 1. Juni 2010, for så at starte igen til august.
|