Meld dig til kursus i Tylstrup

2. halvår 2019 tilbyder Aalborg Fægteklub et 12 ugers kursus, hvor vores argentiske fægtemester Felipe Saucedo lærer dig at fægte.

Kurset er for alle elever i 2.-6. kl. på Tylstrup Skole. Det finder sted hver onsdag fra 25. september 2019 til lige før juleferien – i Tylstruphallen. Og hver gang er det fra kl. 15 til 16.30.

De 12 ugers introduktion koster 300 kr. – det er 25 kr. pr. gang. Du kommer med på holdet ved at melde dig til herunder og samtidig betale på MobilePay 51274.

HUSK: Du er først tilmeldt, når du betaler 300 kr. til MobilePay 51274 (Aalborg Fægteklub).

Når du betaler, bli’r du straks medlem af Aalborg Fægteklub frem til det tidspunkt, hvor kurset stopper – derefter er du meget velkommen til at fortsætte i klubben, hvis du har lyst til mere fægtning.

Du låner alt fægteudstyr af klubben – du skal bare huske indendørs sportssko, lange træningsbukser og T-shirt.

Når de 12 ugers kursus er slut, opretter Aalborg Fægteklub en
afdeling i Tylstrup, så du kan fortsætte med at fægte i Tylstruphallen hver uge.


Initiativet støttes af Dansk Fægte-Forbund, Bevæg dig for livet, SIFA/TV Bingo Puljen og Aalborg Kommune.