5-8 år: Mini-musketér 1 – leg, udvikling og fægtning i børnehøjde
Drømmer dit barn om at være en lille musketer? På Aalborg Fægteklubs hold Mini-musketér 1 får drenge og piger på 5-8 år lov til at lege sig ind i fægtningens verden.
På Mini-musketér 1 handler det om at have det sjovt, bevæge sig og lære fægtning gennem leg. Vi bruger plastikudstyr, så alle børn kan føle sig trygge og bare kaste sig ud i det.
Vi har fokus på:
– Sjov og bevægelse
– Koordination og motorik
– De allerførste tekniske fægtefærdigheder
– Et trygt fællesskab med plads til alle
Det hele foregår i et pædagogisk og trygt miljø, hvor hvert barn bliver set – og lærer at bevæge sig som en ægte lille musketer: nysgerrig, modig og fuld af energi.
Tidspunkt: Mandage kl. 18.15 til 19
Startdato: Mandag 2. februar 2026
Sted: Vesterkærets Skole, Skydebanevej 1, Aalborg
Varighed: Februar, marts og april 2026
Pris: 150 kr. for alle tre måneder
Skynd dig, hvis dit barn skal være med – der er kun 12 pladser på holdet🤺