Igen i år tilbyder Aalborg Fægteklub medlemmer af udvalgte boligforeninger et gratis fægtekursus. Her får du en grundig introduktion til fægtesporten – en sport der udvikler din koncentrationsevne, balance og strategiske sans.

Forløbet varer 12 uger, hvor du får kyndig træning af en eller flere af fægteklubbens instruktører. Du låner fægteudstyr gratis af klubben. Og der er én ugentlig træning, som typisk varer 90 minutter hver gang.

Første træning er onsdag 6. september 2023 kl. 19.15 – 21.00
i sal 2 på Vesterkærets Skole, Skydebanevej 1, 9000 Aalborg

Træningen er gratis og forløber over 12 uger – kun afbrudt af efterårsferien i uge 42. Tilmelding sker på denne side – og er obligatorisk for deltagelse.

Hvis du gennemfører det gratis kursus, vil du blive tilbudt medlemskab af Aalborg Fægteklub. Klubben betaler for dit 12 ugers kursus, og herefter får du mulighed for yderligere tre måneders medlemskab betalt af SIFAs kontingentpulje.

Fægtekurset gennemføres med støtte fra SIFA og Realdania.